Underskriftsindsamling 

Historien:

 

Den 6/1 2005 afholder de tre kommunalbestyrelser et fællesmøde, hvor man beslutter navnet Bogense Kommune.

Da jeg, Arne Erlund, erfarer dette retter jeg henvendelse til Otterup Avis, hvor jeg foreslog at starte en underskriftsindsamling til fordel for navnet Nordfyns Kommune. Jeg fik en positiv respons fra avisen, men da de ikke selv kunne lægge navn til en protestliste pga. hensynet til deres annoncører, valgte jeg selv at lægge navn til.

Der blev lavet interview og taget billeder til Otterup Avis. På dagen for udgivelsen af avisen var jeg rundt til forskellige handlende i Otterup og omegn for at spørge om lov til at lægge lister frem. Jeg blev utrolig godt modtaget overalt, man fattede simpelthen ikke den beslutning, der var taget.

Den dag interviewet blev bragt, glemmer jeg sent - min telefon blev nærmest blokeret. Reaktionen var enorm - men positiv.
Snart fik jeg organiseret en underskriftsindsamling i Søndersø Kommune. Interessen her var mindst lige så stor som i Otterup.
Et lignende forsøg i Bogene blev desværre forpurret og nægtet af de handlende, ukendt af hvilken grund.

Kort tid efter blev der udskrevet folketingsvalg. Det følte vi var en kærkommen lejlighed til at spørge vælgerne, om de var enige i den beslutning, som vores folkevalgte kommunalpolitikere havde taget på borgernes vegne. Derfor rettede jeg henvendelse til borgmester Bent Dyssemark angående dette ønske, men blev afvist pga. at navnet var valgt i enighed, og at vælgerne ikke kunne finde ud af at stemme om to ting på en dag.

Derefter valgte vi at fortsætte underskiftsindsamlingen til valgdatoen, ca. 3 uger.

Antallet af navne på listerne steg og steg hen imod valgdagen. Derfor anmodede vi om et møde med de tre borgmestre, for med så mange underskrifter mente vi, det var en formsag at få ændret beslutningen. Mødet blev aftalt til den 10/2 2005. Kun 2 borgmestre mødte op trods tilsagn fra alle 3. Men nej, de var ikke til sinds at følge deres vælgere. ”I har valgt os til at beslutte for jer.”

Dernæst sendte vi listerne til den ansvarlige minister og forsøgte at få et møde i stand med ministeren. Men han ville - eller gad ikke mødes med os. Derfor drog vi til Christiansborg for at møde til samråd i Kommuneudvalget. I udvalget mødte vi kun velvillighed og de lovede at forsøge at påvirke ministeren i positiv retning. Endvidere rådede de os til fortsat at arbejde for en borgerafstemning for som de sagde ” Navnet kan til enhver tid ændres af den siddende kommunalbestyrelse”.

Udvalgets henvendelse til ministeren resulterede kun i en standardskrivelse fra en sekretær i ministeriet. Siden har vi erfaret at Lars Løkke Rasmussen aldrig har set vores underskrifter, men kun er blevet orienteret om en vis modstand til valget af navnet Bogense Kommune.

Foråret og forsommeren gik med en del korrespondance og venten, men gang på gang blev jeg spurgt, ”hvordan går det med navnet?” En del ytrede sig gennem læserbreve. En af dem var Peder Pedersen, som gik et skridt videre og tog initiativ til Nordfynslisten, symbolsk nok på Danmarks Grundlovsdag den 5.juni.

 

 Bogense ligger på Nordfyn, Nordfyn ligger ikke i Bogense