Valgflæsk, sognerådspolitik, tilsmudsning og kontrol nej tak! Jeg vil hellere debattere faglighed, tiltag, mangler, visioner og konkrete problemer på tværs af partigrænserne til gavn for HELE kommunen. Jeg vil især gerne høre venstre og socialdemokraterne om, hvor de har tænkt sig at spare næste gang? Specialundervisningsområdet? Ja eller nej! Kort og præcist, tak! Det skylder I vælgerne.

I valgkampen savner jeg at høre noget om indsatsen forsat for marginaliserede, sårbare og udsatte børn og unge og ligeledes handicappede. Hvem vil være deres stemme i den nye kommunalbestyrelse?

Det er også kommunalbestyrelsens myndighedsansvar at sørge for, at der er tidssvarende lokale botilbud for voksne handicappede. Hvem hører de handicappedes stemme?

Tidlig og rigtig indsats gavner. Den ser nok dyr ud til at begynde med, men den lønner sig på den lange bane. Finansieringen af det specialiserede sociale område er et stort politisk debatemne. Kommunerne har problemer med stigende udgifter, men regeringen og KL har forpligtet sig til at se på muligheder for at få finansieringen til at hænge bedre sammen ligesom at strukturreformens lovgivning rummer bestemmelser om revision af dele af finansieringen. Der er behov for en budgetgaranti på børne- og ungeområdet.

Forsat god og fair valgkamp!

 

Mvh. Iben Høgsberg Sørensen

Soc.pæd.

Nordfynslisten