At se indad
I sommerens debat om
uregerlige unge og hvem der har ansvaret for dem, kunne man måske se indad og
spørge sig selv: Har disse unge fået nok kram af deres forældre som børn? Så
sundhedsplejersken dem? Blev de måske født for tidligt eller med et mindre
handicap? Fik de lov at være drenge i børnehaven og skolen? Hjalp PPR dem nok?
Er der nok faglighed og rummelighed i kommunen og hvad er menneskesynet? Ord
eller handling? Inklusion kontra eksklusion? Har de unge et sted at være, noget
at give sig til? Får de uddannelsesmuligheder nok? Bliver de hørt?
Kære forældre og politikere. Pas på at lokale skoler og stærke familier
ikke vægter tungere her i valgåret. De stærke børn og unge skal nok klare sig,
men hvad med de svage? Spar ikke på indsatsen overfor specialbørnene, de kan
ikke tåle det. Udover medmenneskelighed er der også lovgivning at følge. Alle
er lige for loven, men har forskellige behov herfor. Det må ikke afhænge af
hvor man er født om man får rette hjælp. Der er meget fokus på, hvad det koster
her og nu og om det kan gøres billigere. Ikke på hvad de langsigtede
konsekvenser bliver. Prisen for at sluge stemmer og kortsigtet tænkning kan
ende med at blive dyr i den sidste ende.
Mvh. Iben Høgsberg
Sørensen
Soc.pæd. og kandidat for Nordfynslisten