Pia Melander
Kandidat
59 år, gift og 2 voksne børn.
Cand. Mag og underviser på Nordfyns Gymnasium
Søndersø Skovvej 72
5471 Søndersø
Tlf.: 64 89 26 89

En kommune ligner på mange måder en familie. Det handler om nogle mennesker, der bor et bestemt sted. Kommunen består bare af flere mennesker end familien. Mennesker har forskellige behov og ønsker til, hvordan deres liv skal være: der er børn, voksne, som arbejder, og voksne som ikke arbejder. Børn og voksne har behov for sjov og glæde; omsorg, når glæden er svær at finde og økonomi til et ordentligt liv.
Men fordi kommunen består af så mange flere mennesker end familien, kan vi ikke hver især gå rundt og tage os af hinanden. Derfor vælger og ansætter vi folk til at holde styr på det praktiske. Vi forventer så, at disse folk fordeler og forvalter goderne til alles fælles bedste. Akkurat ligesom i familien er vi ikke altid enige om, hvordan det skal gå til, men så må vi jo holde et ”familieråd” og diskutere os frem til en løsning.

Det er sådan jeg ser en kommune: kommunen, det er os alle sammen, og vi har alle sammen ret til at blive hørt, både store og små, besværlige og nemme. Vi bidrager alle, så derfor forventer vi selvfølgelig at vores penge og arbejde bruges på en fornuftig måde. Kommunen er ikke nogen mennesker på et kontor eller en byrådssal, der selv har et helt andet slags liv end mig, men alligevel bestemmer, hvordan mit liv skal være. Kommunen er ikke en ophøjet, fjern instans. Nej, kommunen, det er os selv!

Ud fra denne filosofi vil jeg gerne yde mit bidrag til, at vi alle har et godt liv og at vi hver især har indflydelse på vores fælles liv. Jeg synes, at en kommunalpolitikers vigtigste opgave er at lytte til borgerne, sætte sig ordentligt ind i tingene og passe det hverv, som hun/han er valgt til omhyggeligt og fornuftigt. Vi har ikke brug for ”populære” politikere, men for folk, som forvalter vores allesammens liv med rettidig omhu, bruger deres sunde fornuft og deres sunde menneskelighed til det fælles bedste.

Jeg er selv en gammel kone, som har lært af de slag livet giver. Jeg arbejder mellem unge mennesker og har på den måde holdt i hvert fald indersiden af ansigtet ungt. Jeg vil gerne bidrage med min sunde fornuft, almindelig husmoderlig økonomisk sans og en indædt retfærdighedssans. Jeg kan godt gennemskue, når gamle mænd (af begge køn) pynter sig med fine fraser og i virkeligheden ikke siger noget. Jeg synes ikke, det er i orden, når man asfalterer en vej og så lige har glemt at noget skulle graves ned netop der. Fejl sker, okay, men det er smart at tænke sig om. Jeg synes penge skal bruges til dem, der har det svært og ikke til pynt. Jeg synes det var tåbeligt at indføre enhedsskolen for så at afskaffe den igen. Jeg synes, at det er vigtigt, at folk uden bil også kan komme omkring: busserne skal køre. Jeg synes, at der er plads til både naturelskere og landmænd og at fremtidige generationer også skal bo her.