
Arne Erlund
Kommunalbestyrelsesmedlem
54 år, gift og har 2 voksne børn
Arbejder i privat virksomhed og initiativtager til
underskriftsindsamlingen om kommunenavnet.
Emmelevvej 47
5450 Otterup
Tlf.: 64 85 17 20
De forgangne fire år har været en til tider voldsom gang lærepenge, men
samtidig også været meget en oplevelse ud over det sædvanlige. Der har været
tider, hvor jeg har spurgt mig selv, om det er det værd, med løftebrud,
manglende opfyldning på beslutninger og arrogante holdninger fra mine kolleger i
teknisk udvalg. Der har været tider, hvor jeg følte, der er blevet manipuleret
med fakta. Løsningerne har ofte båret præg af embedsmandsvælde mere end af lyst
til at få tingene klaret på en mere enkel op praktisk måde. Der har været tider,
hvor jeg har fået væsentlige oplysninger fra borgerne, som embedsmændene
rettelig burde have informeret om i stedet.
-men det er det værd!!
Jeg er gang på gang blevet bestyrket i min rolle i kommunalbestyrelsen. Ved den
megen kontakt med borgere der var frustrerede, og ikke vidste hvordan de skulle
agere i den givne situation, og ikke vidste hvor de kunne henvende sig. I
sådanne situationer føler jeg mig lidt som borgernes ambassadør.
Ofte har man fra forvaltningens side brugt ekstern konsulentbistand til en høj
pris, hvor jeg mener, de godt selv kunne udrette en del af dette arbejde. Tit
føler jeg, vi bruger en masse tid på analyse efter analyse, i stedet for at
udføre disse i praksis.
Problematikken omkring den kollektive buskørsel er et skoleeksempel på manglende
reaktioner fra de store partier. Den regionale busdrift er simpelthen et must
for vores kommune, uden den falder grundlaget for bosætning i kommunen totalt
sammen. Hermed ikke sagt, at der ikke kan spares penge her. Ved en enkelt
gennemgang kunne man hurtig se hvilke afgange, der evt kunne spares på, så vi
kunne opretholde de afgange der var bydende nødvendige.
I Nordfynslisten er ingen problemer eller opgaver for små til at vi vil hjælpe
med løsningen af disse.
Mine visioner for de kommende år.
1. At misundelsen over udfaldet af kommunenavnet må være slut, så vi kan få en
saglig debat om fremtidige problemer.
2. At få de nye krav til vandmiljøplanen anerkendt og implanteret i fremtidige
miljøgodkendelser.
3. At kommunen får genforhandlet kompensation for kommunalreformen med et
positivt resultat.
4. At alle borgere må blive hørt og taget alvorlig, når de henvender sig til
kommunen.