
| § 1 | NAVN Foreningens navn er Nordfynslisten.
|
| § 2 | FORMÅL Formålet for Nordfynslisten er at støtte det politiske arbejde der udføres af såvel kandidater som de på Nordfynslisten indvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer i NORDFYNS KOMMUNE (dækkende Otterup, Bogense og Søndersø kommuner).
|
| § 3 | ORGANISATION Nordfynslisten er en selvstændig lokal organisation uden tilslutning til overordnet hovedorganisation. Som medlem af foreningen kan optages enhver borger, som er bosiddende i den nye storkommune – Nordfyn.
|
| § 4 | LEDELSE Bestyrelse.
Bestyrelsen er på 5
medlemmer og vælges for en 2 års periode på den årlige ordinære
generalforsamling. På lige årstal vælges 2 medlemmer, på ulige årstal
vælges 3 medlemmer. Administration.
Bestyrelsen er
ansvarlig for den daglige administrative- og økonomiske ledelse. Politik.
De indvalgte
kommunalbestyrelsesmedlemmer er ansvarlige for de daglige førte
politikker.
|
| § 5 | ØVERSTE MYNDIGHED Generalforsamlingen er Nordfynslistens øverste myndighed og afholdes i marts måned. Indkaldelse til generalforsamling skal ske skriftlig / E-mail med 14 dages varsel incl. dagsorden. Til den ordinære generalforsamling skal dagordenen mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent og stemmetæller. 2. Formandens beretning. 3. Politisk beretning. 4. Fremlæggelse af revideret regnskab. 5. Valg af bestyrelse og –suppleanter. 6. Valg af revisor og –suppleant. 7. Behandling af indkomne forslag. 8. Kandidater til opstilling på valgliste. 9. Fastsættelse af kontingent. 10. Eventuelt.
Sekretæren tager referat som underskrives af dirigent og
sekretær.
|
| § 6 | ØKONOMI OG KONTINGENT Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen og betales engang hvert år. Restancer medfører sletning af medlemskabet. Al partistøtte tilhører Nordfynslisten.
|
| § 7 | REGNSKAB OG REVISION Regnskabsåret følger kalenderåret. Den valgte revisor foretager en kritisk gennemgang af regnskabet, og kontrollerer at Nordfynslistens midler er til stede.
|
| § 8 | TEGNINGSFORHOLD Nordfynslisten tegnes af den administrative formand og kasserer i forening. For økonomiske forpligtelser hæfter kun Nordfynslistens formue.
|
| § 9 | HABILITET Ingen af Nordfynslistens valgte tillidsfolk, det være sig administrative eller folkevalgte, må behandle sager hvor de kan risikerer at blive erklæret inhabile.
|
| § 10 | EKSKLUSION Bestyrelsen kan i forening ekskludere medlemmer der rent administrativt overtræder de administrative regler. Bestyrelsen og de politiske valgte kan i forening ekskludere medlemmer der ikke overholder de overordnede politiske retningslinier og det vedtagne politiske program.
|
| § 11 | POLITISKE RETNINGSLINIER 1. Der vælges en person (pr – mand / pressesekretær), der er i stand til at markedsføre Nordfynslisten i såvel pressen som i de levende medier. 2. Opstilling af kandidater sker sideordnet, dermed er det vælgerne der afgør hvem der bliver valgt. 3. Skriftlige indlæg til pressen skal, så vidt det er muligt, fremlægges for pr - mand /pressesekretær eller andre kandidater / tillidsfolk. 4. Tillidsfolk og kandidater diskuterer IKKE indbyrdes for åben presse.
|
| § 12 | POLITISK PROGRAM Der formuleres et skriftlig politisk program vedtages og revideres efter behov. Det politiske program dateres og nummereres efter hver revision og vedtagelse.
|
| § 13 | OPLØSNING Beslutning om foreningens opløsning kan kun ske på 2 efter hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger, med dette ene punkt på dagsordenen. Generalforsamlingerne skal holdes med mindst 14 og højest 30 dages mellemrum. På den første generalforsamling kræves, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget, for at det kan vedtages. På den anden generalforsamling træffes afgørelsen ved simpelt flertal. På generalforsamlingen skal der samtidig træffes beslutning om hvad der skal ske med foreningens midler, efter at alle forpligtelser er afviklet.
|
|
Nærværende vedtægter er vedtaget på stiftende generalforsamling på Søndersø Kro den 31. januar 2006. |
|
Dirigent: Mogens Nielsen & Referent: Dorte Schmidt Brown |
|