Fremmøde til kommunalbestyrelsesmøder og udvalgsmøder
(2)
Stor tak til Børge
Nielsen, fordi du spørger til mit personlige fremmøde. Jeg har været fraværende
til 5¼ møder. 2 kommunalbestyrelsesmøder, 3 handicaprådsmøder (heraf 2
ekstraordinære møder), og ¼ Familieudvalgsmøde.
Med 130 faste møder
på 4 år giver det en fraværsprocent på ca. 4 %. Dette ligger vist omkring din
fraværsprocent, Børge.
Men når jeg beder
pressen om at overskueliggøre fremmøde for de enkelte
kommunalbestyrelsesmedlemmer, skyldes det, at nogen har årligt fravær på 20,
30, 40 % og 50 %.
Der er 5-6 timer
fastlagte møder pr. måned, hvis man sidder i ét udvalg. Disse er skemalagt for
et år af gangen.
Uanset hvor god man
ellers er som politiker, får man primært informationerne på møderne og har
primært indflydelse og kan kun deltage i debatten, hvis man er tilstede. Og det har vælgerne efter min mening krav på at få
information om på en let tilgængelig måde.
Mht. Kommuneplan 09,
så er jeg dybt forundret over, at du spørger. Eftersom jeg til de 3 temamøder
brugte MEGET mere end min taletid til at stille spørgsmål og give kommentarer
til administrationens oplæg, så forstår jeg ikke, at du ikke mener, at jeg var
der. Men det var du måske ikke, det var lidt svært at se med ALLE de mænd, men vi
er jo ikke så mange kvindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer, så det burde være NEMT
at se eller høre mig.
Men hvis du henviser
til de 3 borgermøder om kommuneplanen, så er det rigtigt, at det var Arne Erlund og Iben Høgsberg Sørensen,
som deltog på Nordfynslisten vegne.
Dorte Schmidt Brown
Kommunalbestyrelsesmedlem
for Nordfynslisten